Sider

mandag den 3. oktober 2011

Den slags mennesker

Hold nu kæft, hvor jeg synes, de er for viderekommende.

De der mennesker, der altid skal være indsmurt i planer og overskud til at hjælpe andre.
Og engagere sig i hoved og røv.
Som lige skal bladre i kalenderen, der er propfuld frem til februar, men som selvfølgelig 'strukturerer' sig ud af at finde tid til at lytte til veninde-i-nød klokken alt for sent.
Som er ansat i det offentlige til 40 timer om ugen, men jo 'har med mennesker at gøre' og derfor arbejder tættere på 60.
Mens de lige sørger for at få lavet noget på uddannelsesfronten.
Og tager noget freelance-undervisning ved siden af.
Mens de læser dagsorden til forældrebestyrelsesmøde.
Og prøver at passe noget frivilligt arbejde ind.
Og har lovet nogen at gennemføre et eller andet løbeprojekt.

Fandme ikke noget at sige til, at deres hjem roder.
Og at de spiser meget chokolade.
Og kaffe.
Deres hoveder roder forresten også. Og de har ikke altid så meget overskud. Indimellem overvejer de faktisk bare at trække gardinerne for og æde en burger.

Eddermame heldigt de har ryggen dækket af overskudsbefængte andre, der kan nusse på deres børn.

Bare lige noget, jeg kom til at tænke på.

3 kommentarer:

  1. Nogle mennesker kan godt forstå hvis andre mennesker bliver nød til at sige fra fordi tallerkenen lige pludselig blev mere fuld af lækre ting end der var plads til i maven.

    Måske fordi nogle mennesker har været der selv.

    Jeg håber du under sig selv at trække gardinerne for lidt.

    SvarSlet
  2. Sluk du også bare lyset hvis det hjælper!

    SvarSlet
  3. Tænker selv, at der vel bliver tid til "mig", når børnene engang er flyttet hjemmefra...

    I mellemtiden fokuserer jeg på at overleve og nyde oplevelserne- håber, at du gør det samme.

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!