Sider

onsdag den 27. april 2011

Hvad påsker er for en slags

Det blev simpelthen en af de allerbedste. Påsker.
Gad godt se, hvem der kunne skrue sig ned i for små sko og vrante vrissende ind i hverdagen igen oven på den omgang D-vitamin. Nej, vel?

Fællesferie, sol, lyse aftener, børn ved stranden og en mor, der ikke kan slå smut (Ih!) - jamen find bare soundtracket til Oh, Happy Day et sted, for jeg tror, jeg er vokset 2 cm!
Mens vi nyder billedet, nævner jeg så ikke noget om de første 'feriedage' med snot, feber og så meget ufrivillig søvnløshed, at der kun kunne være meget træt latter til overs for koffeins wannabe opkvikkende virkning.


Fordi vores trappe herhjemme slog så hårdt, blev vi nødt til at spise mange kager, inden vi smuttede på landet ...







Når ikke engang en bilkø kan irritere, ved man, at det forår der burde fås både henkogt og i pulverform.
Det sætter sig alle vegne.

På humøret og i håndvasken på biblioteket.

2 kommentarer:

  1. Sikke et dejligt positivt og humoristisk indlæg :)
    Men du har ret! Påsken var af de bedre og det skal da nydes! Og det ser det i høj grad ud som om I har gjort :)

    SvarSlet
  2. Påske og sol for the win må man sige. Jeg er på barsel og man skulle ikke tro, at der var den store forskel på hverdag og ferie for mig, men ved du hvad, det er der. Tirsdag morgen var godt nok ikke særlig rar, godt man havde lidt sol med i bagagen;)

    SvarSlet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!