Sider

onsdag den 16. maj 2012

Mens vi venter ...

Anders troede ikke på det. Ingen troede vist snart på det. Jeg gjorde. Fordi jeg blev nødt til det.
Så ja, jeg har afleveret speciale. Og ja, det var sindssygt til sidst. Og spændende. Og hårdt med hårdt på.

Nu venter jeg bare ...

Og NYDER at have tid til at fokusere på mit allerbedste arbejde. Hvor jeg får lov at blive. Og få flere udfordringer næste år.

Jeg er ikke blevet skilt. Mine børn kan stadig huske, hvad jeg hedder. Mine venner har ventet. Jeg elsker mit liv!

12 kommentarer:

  1. tillykke ! hvor er det fedt at høre. :)

    Glad for at høre at specialet ikke er et forjættet land med mand og barn

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Emma - det lyder, som om der venter en spændende arbejdsproces for dig? Held og lykke!

      Slet
  2. Jubiiii, tillykke! Sejt gået. Jeg krydser fingre for dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, AB! Faktisk brugte jeg undervejs det skrivebordstapet, du postede på din blog i forbindelse med en af dine opgaveskrivningsfaser :-)

      Slet
  3. Svar
    1. Tak! Så kunne jeg endelig med god samvittighed se Teglholmen hos dig!!

      Slet
  4. Må føles som en lettelse!

    Tillykke med at du gennemførte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - meget. Og tusind tak for hilsen.

      Slet
  5. Svar
    1. Tak! Og respekt for, at du stadig hænger ud her!! Det gør mig glad!

      Slet
  6. Super tillykke, seje Lea! Så må næste mål være opfyldelsen af dit løfte til de trofaste læsere. Vil i den forbindelse ikke undlade at bemærke, at undertegnede rent faktisk har meldt sig til en halvmarathon den 30. juni. Endda uden faste læsere. Ja, faktisk helt uden fantastisk underholdende blog ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 Tak, Henning! Jeg kan næsten ikke høre resten af dit indlæg, dog ;-)
      Du er sej med løberiet - jeg har i dag tilmeldt mig Eremitageløbet, det må være første mål. Har ikke glemt projektet!!

      Slet

Orv, hvor bli'r jeg glad, hvis du lægger en kommentar!